Min Feminisme

.

CNN afdækker et globalt voldtægtsakademi

By

linje_1

,
, , ,

Det mest frygtelige ved CNN’s afsløring er ikke, at nogle mænd findes, som vil bedøve, voldtage, filme og sælge deres egne koner.

Det ved vi desværre allerede, at nogle gør.

CNN dokumenterede private chatgrupper på Telegram, hvor mænd udvekslede råd om at bedøve deres hustruer og skjule overgreb. Ikke ét isoleret forum – men ét af mange.
(Kilde: Vandoorne et al., 2026, CNN)

Det mest frygtelige er, at journalistikken viser noget større: at dette ikke bare er enkelte afvigere, enkelte syge mænd eller enkelte lukkede rum. Det er et digitalt økosystem, hvor mænd lærer af mænd, opmuntrer mænd, belønner mænd og hjælper mænd med at omgå kvinders samtykke, kvinders bevidsthed og kvinders menneskelighed. CNN’s egen månedslange undersøgelse afdækkede chats, fora og user-generated porn-sider, hvor mænd udvekslede råd om at bedøve og overfalde deres hustruer og partnere, delte videoer og i nogle tilfælde også tjente penge på materialet (Vandoorne et al., 2026).

Det er derfor, ordet rape culture ikke er polemik her. Det er præcision.

For rape culture betyder netop, at overgreb ikke kun eksisterer som individuelle handlinger, men som et miljø, en social logik og en struktur, hvor kvinders grænser kan gøres til noget, der omgås, byttes, erotiseres, rationaliseres og deles. Når mænd i grupper spørger hinanden, hvordan man bedst bedøver en kone uden at blive opdaget, eller uploader materiale af en kvinde, der er for bevidstløs til at samtykke, så er det ikke bare kriminalitet. Det er en kultur, der producerer og vedligeholder kriminalitet. Forskningen i technology-facilitated domestic and sexual violence beskriver netop, at digitale teknologier ikke blot “supplerer” volden, men i stigende grad indgår i selve voldsformen: overvågning, billeddeling, seksuel ydmygelse, digital kontrol og facilitering af overgreb (National Library of Medicine, 2020; BMJ Open, 2024).

Ifølge CNN samledes mænd fra hele verden i “Zzz”-gruppen for at dele erfaringer med drugging og seksuelle overgreb mod bevidstløse partnere. Det viser et organiseret, internationalt mønster.
(Kilde: Vandoorne et al., 2026, CNN)

Det, CNN dokumenterede, er derfor ikke bare online snavs. Det er digitaliseret patriarkat.

Og her bliver omfanget den centrale pointe.

CNN beskrev blandt andet websitet Motherless.com som hjemsted for mere end 20.000 videoer af såkaldt “sleep content” uploadet af brugere. Videoerne blev kategoriseret med tags som #passedout og #eyecheck. I nogle videoer løftede mænd kvinders øjenlåg for at demonstrere, at de sov eller var sedaterede. Nogle af disse videoer havde mere end 50.000 visninger (Vandoorne et al., 2026).

I samme undersøgelse fremgår det, at websitet havde omkring 62 millioner besøg i februar alene. Det tal er vigtigt, ikke fordi det betyder, at 62 millioner identificerede mænd aktivt søgte instruktion i overgreb — den virale udlægning “62 millioner mænd” blev senere kritiseret som misvisende — men fordi det viser, at vi taler om trafik på et niveau, der er massivt, normaliseret og langt fra marginalt. Snopes advarede netop om, at “62 millioner mænd”-formuleringen overfortolker tallet, men selve pointen står tilbage: skalaen er enorm (Snopes, 2026).

Det betyder noget. For i den offentlige debat bliver vold mod kvinder hele tiden reduceret gennem sprog. Det bliver til enkeltsager. Afvigere. Mørke kældre. Det bliver fremstillet som noget perifert. Men når et site i dette økosystem har titusindvis af uploads eller titusinder af millioner besøg, og når journalister samtidig finder beslægtede fællesskaber på tværs af chats, fora og porno-platforme, så taler vi ikke om perifer adfærd. Vi taler om et publikum. En infrastruktur. En efterspørgsel.

Og her er brændpunktet: kvinder bliver ikke kun udsat for vold. De bliver gjort til distribution.

Det særlige rædselsfulde ved denne type sager er, at gerningsmanden ofte ikke er en fremmed, men den mand, kvinden deler hjem, seng, økonomi og hverdagsliv med. WHO’s seneste tal viser, at næsten 1 ud af 3 kvinder globalt i løbet af livet udsættes for fysisk og/eller seksuel vold fra en partner eller en ikke-partner, og WHO anslog i 2025, at omkring 840 millioner kvinder globalt har oplevet partner- eller seksualvold (World Health Organization, 2025). Den mest almindelige gerningsmand i vold mod kvinder er altså ikke den fremmede mand i gyden, men manden i hendes nære relationer. CNN’s afsløring passer skræmmende godt ind i det mønster — men i en digitalt forstærket form, hvor mandens adgang til kvinden bliver til råmateriale for sexvideoer, deling, prestige og i nogle tilfælde økonomisk profit.

Derfor er dette heller ikke løsrevet fra den franske Pelicot-sag. CNN beskriver selv, hvordan Gisèle Pelicot blev voldtaget over 200 gange af 70 mænd, efter at hendes mand havde kontaktet dem online via chatrummet “Without Her Knowledge.” Ikke alle gerningsmænd kunne identificeres af politiet (Vandoorne et al., 2026). Reuters rapporterede senere, at Dominique Pelicot i december 2024 blev idømt 20 års fængsel, og at 50 andre også blev kendt skyldige i voldtægt, forsøg på voldtægt eller seksuelle overgreb (Reuters, 2024). Den sag var ikke bare et chok. Den var et bevis. Et bevis på, at “manden, der sælger eller deler sin kone til andre mænd” ikke er overdrivelse, men juridisk, social og materiel virkelighed.

Overgreb blev ikke kun delt – de blev også tilbudt som betalingsindhold. CNN beskrev brugere, der solgte livestreams af overgreb mod sovende eller bedøvede hustruer til betalende seere.
(Kilde: Vandoorne et al., 2026, CNN)

Det videnskabelige perspektiv gør faktisk sagen endnu værre, ikke mindre. For forskningen peger på, at teknologifaciliteret seksualiseret vold er svær at måle præcist, blandt andet fordi fænomenerne overlapper: partnervold, billedbaseret overgreb, digital overvågning, sexvideoer uden samtykke, afpresning og seksuel udnyttelse. Måleproblemet betyder ikke, at problemet er lille. Det betyder tværtimod, at det sandsynligvis er undermålt. Når kvinder er druggede, sover, dissocierer eller ikke ved, at de filmes og deles, opstår der et mørketal, som traditionelle kriminalstatistikker næsten per definition ikke kan indfange (BMJ Open, 2024).

Det er også derfor, forbindelsen til trafficking og kommerciel seksuel udnyttelse er vigtig. Europol har beskrevet, at teknologi nu bruges i alle faser af seksuel udnyttelse: rekruttering, annoncering, afpresning med billeder og video, kontrol af ofre og håndtering af den kriminelle forretning. Med andre ord: internettet er ikke bare et sted, hvor volden bliver vist frem bagefter. Det er et sted, hvor volden organiseres, optimeres og omsættes. Når hustruer eller partnere bliver drugget, filmet og delt, står vi derfor i et krydsfelt mellem partnervold, pornografisering og den bredere økonomi af seksuel udnyttelse (Europol, 2024).

Der er en dyb patriarkalsk logik i dette. Ikke bare seksuel grusomhed, men ejerskab. Disse mænd opfører sig ikke, som om deres hustruer er mennesker med autonomi. De opfører sig, som om ægteskabet giver dem adgang. Som om intimitet giver brugsret. Som om kvindens bevidstløshed er en teknisk detalje, ikke et absolut nej. Som om hendes krop kan uploades, deles og monetiseres. Det er derfor, dette ikke kun er en historie om kriminalitet. Det er en historie om kvindehad, rettighedstænkning og et samfund, hvor mænd alt for ofte lærer, at kvinders grænser er noget, man kan forhandle med — eller omgå. Denne kultur bliver ikke skabt af én sexvideo-side alene, men af et større landskab, hvor platforme er langsomme, lovgivning halter, og mænd sjældent stoppes hurtigt nok. Ofcom åbnede i marts 2026 undersøgelser af online fora med image-based sexual abuse, og både Ofcom og den britiske regering har bevæget sig mod langt hårdere krav om fjernelse af ikke-samtykkebaserede intime billeder. Den regulatoriske hastighed siger i sig selv noget: problemet er blevet for stort til at ignorere (Ofcom, 2026).

Det mest alvorlige ved CNN’s afsløring er derfor ikke bare, at noget modbydeligt findes. Det er, at journalistikken gør det sværere at lyve om størrelsen.

For nej, dette er ikke et enkelt forum. Ikke en enkelt freak. Ikke en isoleret sag.

Det er en social formation, hvor nogle mænd bedøver, voldtager, filmer og sælger deres egne koner, mens andre mænd ser på, rådgiver, kommenterer, deler og gør det mere almindeligt. Det er ikke et brud med patriarkatet. Det er patriarkatet i sin mest koncentrerede form: adgang til kvinders kroppe uden samtykke, legitimeret i mandlige fællesskaber og forstærket af teknologi. CNN viste, at denne verden er større, mere organiseret og mere synlig, end mange har villet tro. Forskningen og myndighedsdataene peger samtidig på, at den verden er del af et langt større mønster af kønnet vold, der allerede rammer hundredvis af millioner kvinder.

Det er derfor, dette skal siges uden omsvøb:

Det, CNN afslørede, er ikke bare en sexvideo-historie. Det er ikke bare tech. Det er ikke bare “nogle syge mænd på nettet”.

Det er voldtægtskultur i industriel skala.

Og den er ikke stor, fordi ingen vidste det.

Den er stor, fordi mænd alt for længe har fået lov.

Her er CNN klip på you-tube – The vast network of men drugging & raping their wives: https://youtube.com/watch?v=Px49-Qe42Vg&is=xQpPWETTVIMvMAn7

Her er reaktioner og reflektioner af en mandlig youtuber, Public Offender – 62 MILLION MEN” ARTICLE HAS MEN AFRAID OF HOW IT MAKES MEN LOOK AS A WHOLE!: https://youtube.com/watch?v=d798T6SnPUI&is=IkBh91bRFHaN1DgV

Her er nogle tiktok reaktioner:

Referenceliste