Der er et spørgsmål, vi bliver nødt til at stille ærligt:
Er vold mod kvinder faktisk blevet taget alvorligt i det sidste år?
I Danmark?
I Europa?
Internationalt?
For hvis man ser på politiske taler, lovgivning og strategier, kunne man få indtryk af, at svaret er ja.
Men hvis man ser på data, på retssystemer, på politiske prioriteringer – og på de holdninger, der vokser frem blandt unge mænd – tegner der sig et andet billede.
Et billede, hvor volden fortsætter i stor skala, mens systemerne stadig beskytter mænd mere effektivt end kvinder.
Vold mod kvinder er stadig en global epidemi
Vold mod kvinder er ikke et nicheproblem. Det er et af de største menneskerettighedsproblemer i verden.
På tværs af OECD-lande rapporterer omkring 23 % af kvinder, at de har oplevet fysisk eller seksuel partnervold (OECD, 2024). Og hvis du tænker at Danmark ligger i den lavere ende, så tro lige om, – vi ligger i den højere ende oppe på 32%. Dvs. en ud af tre danske kvinder har oplevet vold fra deres partner.
Den nyeste store EU-undersøgelse (FRA, 2026) afslører en dyster virkelighed: 30,7 % af alle kvinder i EU har været udsat for fysisk eller seksuel vold (inkl. trusler) siden 15-årsalderen. Tror du, at vi i Danmark klarer os bedre? Tværtimod. Med en rate på 47,5 % ligger Danmark helt i top over lande med mest vold mod kvinder.
Og endnu mere opsigtsvækkende:
De fleste tilfælde bliver aldrig anmeldt.
Kun omkring
- 11 % anmelder vold fra ikke-partnere,
- og bare 6 % anmelder partnervold til politiet. (FRA, 2026)
Det betyder, at vold mod kvinder stadig i praksis er et mørketalsproblem, hvor retssystemet ofte først møder volden, når den er eskaleret til drab.
Danmark: ligestillingens facade
Danmark fremstilles ofte som et af verdens mest ligestillede lande.
Men statistikkerne fortæller en mere kompleks historie.
Ifølge European Institute for Gender Equality (EIGE 2025) har 48 % af danske kvinder oplevet fysisk eller seksuel vold siden de fyldte 15 år – betydeligt over EU-gennemsnittet på 31 %.
In Denmark, 48 % of women have experienced physical and/or sexual violence since the age of 15. This is 17 percentage points higher than the EU-27 average (31 %).
In Denmark, 49 % of women have experienced physical and/or sexual violence from several types of perpetrators (current partner, former partner and/or non-partner).
Dette fænomen kaldes ofte “the Nordic paradox”:
lande med høj ligestilling har samtidig høje rapporterede niveauer af vold mod kvinder.
En forklaring er bedre registrering.
En anden er mere ubehagelig:
At formel ligestilling ikke nødvendigvis ændrer magtstrukturer i intime relationer.
Vold i nære relationer: et dansk systemproblem
Tallene i Danmark er ikke små.
- Ca. 38.000 kvinder udsættes hvert år for fysisk vold fra en partner eller nær relation.
- Omkring 70.000 kvinder oplever psykisk vold årligt. (kvindekrisecenter.dk)
Og når volden bliver dødelig, følger den et tydeligt mønster.
Når kvinder bliver dræbt i Danmark, er gerningsmanden ofte en partner eller tidligere partner (Institut for Menneskerettigheder, 2025).
Historisk set er omkring hver fjerde drabssag i Danmark et partnerdrab, og 85 % af ofrene er kvinder. (Kvinfo)
Med andre ord:
Det farligste sted for mange kvinder er stadig deres eget hjem.
Den danske debat: skal femicide anerkendes?
I flere lande – blandt andet Spanien og Italien – findes der i dag særlige lovbestemmelser om femicide: drab på kvinder på grund af køn.
I Danmark findes der ikke en sådan bestemmelse.
I 2025 foreslog Alternativet at indføre en specifik lov om femicide, efter en række partnerdrab.
Forslaget blev afvist af regeringen, som argumenterede for, at lovgivning bør være kønsneutral (Højlund, 2026).
Kritikere påpegede dog, at problemet netop er kønnet:
Når kvinder systematisk dræbes af partnere, er det ikke blot individuelle tragedier – men et strukturelt mønster.
Et retssystem, der stadig fejler kvinder
Europarådets overvågningsorgan for Istanbulkonventionen (GREVIO) har også kritiseret Danmark.
Rapporten konkluderer, at der er fremskridt – men også alvorlige problemer.
Særligt fremhæves familieretten og samværssystemet, hvor kvinder og børn efter vold stadig kan blive tvunget til kontakt med den voldelige partner. (Council of Europe)
Det er et klassisk problem i mange lande:
Retssystemet prioriterer forældresamarbejde og fædres rettigheder, selv i sager med dokumenteret vold.
For kvinder kan det betyde, at volden ikke slutter ved bruddet – men fortsætter gennem systemet.
Den politiske kamp i Danmark
Når man ser på danske partier, er der tydelige forskelle i, hvordan de taler om vold mod kvinder og ligestilling.
Partier med tydeligt feministisk profil
Enhedslisten
- Arbejder aktivt med begreber som patriarkalsk vold og strukturel ulighed
- Har foreslået styrket krisecenterindsats og bedre beskyttelse mod stalking
Alternativet
- Har foreslået femicide-lovgivning
- Arbejder med intersektionel feminisme og kønnet vold
SF
- Har historisk haft stærke ligestillingspolitikker
- Har støttet flere initiativer mod partnervold
Moderat ligestillingspolitik
Socialdemokratiet
- Støtter ligestillingspolitikker og handlingsplaner mod vold
- Men prioriterer ofte kønsneutral retorik
Radikale Venstre
- Traditionelt stærke på ligestilling
- Fokus på rettigheder og internationalt samarbejde
Mere antifeministisk retorik
Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige
- Kritiske overfor “identitetspolitik” og feministisk analyse
- Ser ofte ligestillingspolitik som ideologisk overdrivelse
Liberal Alliance
- Argumenterer ofte for, at ligestilling primært er opnået
- Kritisk over for strukturel kønsanalyser
Dette betyder ikke, at nogen partier støtter vold.
Men det betyder, at de politiske analyser af problemet er fundamentalt forskellige.
Nogle ser vold mod kvinder som et strukturelt kønsproblem.
Andre ser det som individuelle forbrydelser uden kønspolitisk dimension.
En ny og bekymrende tendens: Gen Z-mænd
Nye internationale undersøgelser peger samtidig på en bekymrende udvikling: kønsnormer blandt unge mænd i flere lande bevæger sig i en mere konservativ retning.
En global Ipsos-undersøgelse fra 2026 viser, at blandt Gen Z-mænd:
- 31 % af Gen Z-mænd mener, at en hustru bør adlyde sin mand
- 33 % mener, at manden bør have det sidste ord i hjemmet
- 59 % mener, at mænd i dag forventes at gøre for meget for ligestilling
Gen Z-mænd er dermed markant mere tilbøjelige til at støtte traditionelle kønsroller end ældre generationer af mænd.
Paradoxalt nok er Gen Z-mænd samtidig den generation, der i højere grad end ældre mænd siger, at de finder kvinder med succesfulde karrierer attraktive.
Med andre ord:
Mens lovgivningen i mange lande bevæger sig mod større ligestilling, bevæger dele af kulturen sig i den modsatte retning.
Udvikling i holdninger til ligestilling globalt (2019–2026)
Grafen viser udviklingen i holdninger til ligestilling på tværs af 24 lande i Ipsos’ International Women’s Day Survey. Selvom et flertal fortsat mener, at flere kvinder i ledelse vil forbedre samfundet (59 %), mener næsten halvdelen nu, at ligestillingen er gået langt nok (50 %). Samtidig mener 46 %, at mænd forventes at gøre for meget for ligestilling. Resultaterne peger på en stagnation – og i nogle tilfælde en modreaktion – i holdninger til kønsligestilling globalt.
Kilde: Ipsos & Global Institute for Women’s Leadership (2026)
Global Ipsos-undersøgelse 2026 (29 lande, 23.000+ respondenter)
• 59 % mener, at samfundet ville fungere bedre med flere kvinder i ledelse
• 54 % mener, at kvinder ikke opnår ligestilling uden flere kvindelige ledere
• 50 % mener, at ligestillingen er gået langt nok i deres land
• 46 % mener, at mænd forventes at gøre for meget for ligestilling
• 44 % er enige i udsagnet, at ligestilling nu er gået så langt, at mænd diskrimineres
Kilde: Ipsos & King’s Global Institute for Women’s Leadership, International Women’s Day Survey 2026
Samlet tegner undersøgelsen et billede af en verden, hvor støtte til ligestilling fortsat er udbredt – men hvor modreaktionen mod feminisme samtidig vokser.
Når vold bliver et magtproblem
Vold mod kvinder er sjældent kun et spørgsmål om individuel aggression.
Det handler også om magt, normer og kontrol.
Forskning i partnerdrab viser eksempelvis, at psykisk vold og kontrol næsten altid går forud for drab (Rasmussen & Nielsen, citeret i KVINFO).
Det betyder, at de farligste situationer ofte udvikler sig gradvist:
kontrol → isolation → trusler → vold.
Når samfundet ikke reagerer tidligt i denne proces, bliver konsekvenserne katastrofale.
Så beskytter vi rovdyr?
Det er et ubehageligt spørgsmål.
Men statistikkerne gør det svært at undgå.
Når en tredjedel af kvinder oplever vold, og størstedelen aldrig anmelder det, må vi også se på systemerne omkring volden.
For vold i nære relationer er sjældent et spontant raseri.
Den amerikanske psykolog Lundy Bancroft, der har arbejdet i årtier med voldelige mænd, skriver:
“Abusive men are not out of control. They are very much in control. The abuse is a choice.”
Vold er ofte en strategi.
En måde at genetablere kontrol på.
Filosoffen Kate Manne beskriver misogyni som “patriarkatets retshåndhævende arm”. Når kvinder bryder de forventede roller – siger fra, forlader en partner eller insisterer på autonomi – kan misogyni fungere som en social sanktion.
bell hooks formulerede det endnu mere direkte: patriarkatet lærer mænd at bevise deres maskulinitet gennem dominans.
I det lys bliver vold mod kvinder ikke en tilfældig afvigelse.
Den bliver en ekstrem manifestation af en dybere struktur.
Som Margaret Atwood engang sagde:
“Men are afraid that women will laugh at them. Women are afraid that men will kill them.”
Når man ser på statistikkerne over partnerdrab, bliver det svært at afvise den pointe.
Et spørgsmål til kvinder
Der er også et spørgsmål, vi kvinder må stille os selv.
Hvis du uden tøven siger, at du står op imod racisme – at du ikke accepterer diskrimination på baggrund af hudfarve, religion eller etnicitet – hvorfor er det så ofte sværere at sige det samme om sexisme?
Hvorfor bliver sexisme så ofte forklaret væk som misforståelser, dårlig tone eller enkeltstående episoder?
Filosoffen Kate Manne (professor at the Sage School of Philosophy, Cornell University) beskriver misogyni som et system, der netop fungerer gennem social accept:
“Misogyny polices and enforces women’s subordination.”
(Manne, 2017)
Misogyni overlever ikke kun gennem vold.
Den overlever gennem normalisering.
Når vi griner af sexistiske jokes.
Når vi forklarer mænds adfærd væk.
Når vi kalder kvinders vrede for hysterisk eller overfølsom.
Men hvis vi tager diskrimination alvorligt som princip, må vi også stille et ærligt spørgsmål:
Hvorfor reagerer vi stærkere på racisme end på sexisme, når kvinder stadig udgør halvdelen af befolkningen – og langt størstedelen af ofrene for kønsbaseret vold?
Dette er ikke et argument imod kampen mod racisme.
Den kamp er nødvendig.
Men det er en påmindelse om, at lighed ikke kan være selektiv.
Som den feministiske tænker bell hooks skrev:
“Feminism is a movement to end sexism, sexist exploitation, and oppression.”
(hooks, 2000)
Hvis vi mener alvor med den sætning, må vi også turde se sexismen i øjnene – også når den er ubehagelig, også når den kommer fra mennesker, vi kender, og også når den udfordrer vores egne vaner.
For hver gang sexisme bortforklares eller ignoreres, er der kvinder, der betaler prisen.
Ikke i teorien.
Men i deres hverdag.
Referencer
European Institute for Gender Equality. (2023). Gender equality index – violence domain.
European Union Agency for Fundamental Rights. (2014). Violence against women: An EU-wide survey. Publications Office of the European Union.
European Union Agency for Fundamental Rights. (2026). EU survey on gender-based violence.
Institut for Menneskerettigheder. (2025). Hvert femte drab i Danmark er et partnerdrab.
KVINFO. (2023). Gender-based violence in Denmark.
World Health Organization. (2021). Violence against women prevalence estimates 2018. WHO.
OECD. (2024). Violence against women: Society at a glance.
Statistics Denmark. (2024). Gender equality statistics.
Højlund, S. (2026). Denmark divided over controversial femicide law proposal.
Reuters. (2026). One in three EU women face violence, most cases unreported.
IPSOS (2014) – Violence against women: an EU-wide survey PDF
Ipsos & Global Institute for Women’s Leadership. (2026). International Women’s Day survey on gender roles.
Manne, K. (2017). Down Girl: The Logic of Misogyny.
Bancroft, L. (2002). Why Does He Do That? Inside the Minds of Angry and Controlling Men.
Min Feminisme 