“Jeg er ikke som de andre piger.”
“Jeg er bare en af drengene.”
“Jeg kan ikke med piger, de er for dramatiske.”

De fleste af os har hørt det – måske har vi endda selv sagt det engang. Sætningerne kan lyde uskyldige, men de afslører en dybere sandhed: hvordan kvinder er blevet socialiseret til at måle deres værdi i mænds opmærksomhed – ofte ved at distancere sig fra andre kvinder.

I dag kalder vi det pick-me girl-logikken, når kvinders blik og energi vender sig mod mænd som målestok for værdi og autoritet. På TikTok og andre sociale medier er begrebet blevet et meme, en trend, en måde at ironisere over velkendte mønstre. Men bag humoren gemmer sig en alvorlig mekanisme: Pick-me adfærd er ikke harmløs. Den opretholder patriarkatet, svækker kvinders solidaritet og nedbryder vores virkelighed.

Historien kort: Fra NLOG til TikTok

• NLOG – Not Like Other Girls. Allerede i 2000’erne dukkede trope og selvbeskrivelser op i ungdomskultur og online fællesskaber: piger, der definerede sig selv som unikke ved at distancere sig fra “de andre piger” (Wikipedia, 2025).
• The Cool Girl. Gillian Flynn beskrev i Gone Girl (2012) mandens fantasi om kvinden, der altid er sexet, afslappet, aldrig krævende. Som Róisín Lanigan (2023) skriver i Prospect Magazine, blev “Cool Girl”-monologen en nøgle til at forstå pick-me logikken.
• Twitter 2016. Med hashtagget #TweetLikeAPickMe begyndte kvinder at parodiere og kalde adfærden ud (“I don’t hang out with girls, they’re too much drama”). Det gjorde begrebet til en kritisk figur (Richards, S. , 2024).
• TikTok 2020’erne. På TikTok eksploderede fænomenet. Her blev pick-me mainstream med milliarder af visninger, men også hurtigt et skældsord, der kunne bruges til at shame kvinder (Rosida, Ghazali, Dedi, & Salsabila, 2022).

Begreberne i kæde: Symptom – mekanisme – strategi

• Pick-me girl = Symptom. Den synlige adfærd: en kvinde, der søger mænds blik og opmærksomhed ved at markere sig som “ikke som de andre piger” (Verywell Mind, 2024).
• Internaliseret misogyni = Mekanisme. Når kvinder optager patriarkatets nedvurdering af kvinder og vender den mod sig selv og andre (Bearman, Korobov, & Thorne, 2009; Wikipedia, 2025).
• Decentering men = Strategi. En feministisk praksis, hvor kvinder aktivt flytter mænd ud af centrum for selvværd, valg og livsmål (Capsule NZ, 2023).

Hvorfor er pick-me girls farlige?

Det kan være fristende at se pick-me som et harmløst internetfænomen. Men konsekvenserne er alvorlige:

• De bryder relationerne mellem kvinder. Pick-me adfærd bygger på konkurrence og nedgørelse frem for solidaritet. Det isolerer kvinder i stedet for at samle dem (Bearman et al., 2009; Rosida et al., 2022).
• De normaliserer sexisme. Når kvinders erfaringer affejes som overdrevne eller hysteriske, sker der en form for internaliseret gaslighting (Ni, 2020). Kvinders virkelighed undermineres – og patriarkatet går fri.
• De cementerer patriarkatet. Som Kate Manne (2017) beskriver, fungerer misogyni som patriarkatets “lovhåndhæver”. Pick-me girls bliver små betjente, der sørger for, at reglerne opretholdes indefra.
• De nedbryder kvinders virkelighed. Når kvinders erfaringer systematisk nedgøres, mister de troen på egne følelser og oplevelser. Det er gaslighting i praksis (Rosida et al., 2022).

Kort sagt: Pick-me girls er ikke bare et symptom – de er en aktiv forlængelse af patriarkatet.

Pointen i Danmark

I Politiken skriver Ane Cortzen (2025), at hendes generation – kvinder født i 1970’erne og 80’erne – blev opdraget til at passe ind. For Gen X handlede frigørelse ikke om at stille krav til strukturerne, men om at kunne navigere i dem uden at gøre sig upopulær. Det blev betragtet som en styrke at være “én af drengene”: at kunne holde til sexede kommentarer, “sjov på kontoret” og sexistiske bemærkninger uden at blive mærket som sart.

Cortzen beskriver, hvordan denne generation ofte internaliserede sexisme frem for at udfordre den. Kvinder lærte, at det var klogere at tie stille, end at risikere at blive ekskluderet. De lærte, at solidaritet med mænd gav flere fordele end solidaritet med kvinder – og at den hurtigste vej til accept gik gennem at nedtone eller latterliggøre kvindelige erfaringer. Det er præcis pick-me logikken i praksis.

Denne socialisering har haft langtrækkende konsekvenser. Da #MeToo ramte globalt i 2017, kom bølgen langt langsommere til Danmark. Det skyldes ikke, at danske kvinder ikke oplevede sexisme – tværtimod – men at alt for mange havde lært, at den sikreste strategi var at tilpasse sig, holde ud, og håbe at blive “valgt” frem for at skabe konflikt. Pick-me-adfærd fungerede som et usynligt bremseklods på solidaritet: kvinder, der pegede på problemerne, risikerede at blive fremstillet som hysteriske, mens dem, der lo med på sexistiske jokes, blev “de seje”.

Cortzen peger dermed på noget grundlæggende: Pick-me er ikke kun et ungdomsfænomen på TikTok, men en generationsstrategi, der har formet danske kvinders position i årtier. Når vi i dag taler om, hvorfor #MeToo blev mødt med skepsis i Danmark – med spørgsmål som “er det nu ikke også lidt overdrevet?” – er det netop arven fra denne socialisering, vi ser.

Yngre generationer, især Gen Z, reagerer anderledes. De sætter hurtigere ord på fænomenet gennem memes og hashtags, og de er mindre tilbøjelige til at acceptere sexisme som “bare en joke”. På TikTok udstilles pick-me-adfærd i korte videoer, der ironiserer over, hvor åbenlyst den er. Det er både en frigørende og en risikofyldt strategi: frigørende, fordi sproget skaber bevidsthed; risikofyldt, fordi etiketten “pick-me” hurtigt kan blive et våben mod enkelte kvinder i stedet for en analyse af strukturerne bag (Vox, 2022).

I en dansk kontekst betyder det, at vi står med et dobbelt problem: På den ene side er der et historisk efterslæb fra Gen X’s tilpasningsstrategier, som stadig præger arbejdspladser og politiske rum. På den anden side er der en ny generation, som nok er bedre til at spotte mønstrene, men som risikerer at reproducere splittelse gennem shaming frem for solidaritet.

Cortzens pointe er derfor ikke bare et generationsportræt, men en advarsel: Hvis vi vil bryde med pick-me logikken, kræver det, at vi både forstår den danske kulturhistorie og lærer at bruge begrebet som strukturanalyse – ikke som individuel domfældelse.

Hvad gør vi i praksis?

Hvis pick-me er symptomet, og internaliseret misogyni er mekanismen, så er spørgsmålet: Hvordan bryder vi mønsteret?

1. Øv decentering

At “decentere mænd” handler ikke om at udelukke dem fra vores liv, men om at flytte mænds blik væk fra at være det spejl, vi definerer os selv i. Det betyder at stoppe med hele tiden at spørge: “Hvad synes han om mig? Er jeg attraktiv for ham? Får jeg hans accept?” – og i stedet vende blikket indad og udad: “Hvad vil jeg selv? Hvad giver mig glæde, styrke og mening?”

I praksis kan det betyde:

• At vælge uddannelse eller job, fordi du brænder for det – ikke fordi det imponerer nogen.
• At tage læbestift på, fordi du elsker farven – ikke fordi du håber, han lægger mærke til det.
• At stå ved dine meninger i en samtale, også når en mand ruller med øjnene.
• At lave den øvelse i hverdagen, hvor du – når du møder mennesker på gaden – søger kvindens blik. Du er opmærksom på at centrere mødet mellem kvinder, at se hinanden i øjnene og give hinanden den bekræftelse, vi alt for længe har søgt hos mænd.

Det er små, daglige øvelser, der langsomt flytter centrum. Som Capsule NZ (2023) skriver: decentering er en livspraksis, hvor du aflærer de patriarkalske regler, der siger, at dit værd afhænger af at blive valgt.

2. Byg en girls’ girl-kultur

Som Glamour (2023) understreger, er der brug for en bevidst kulturforandring, hvor vi løfter hinanden frem for at konkurrere. At være en “girls’ girl” betyder:

• Når en kvinde præsenterer en idé på arbejdet, så bak hende op, gentag hendes pointe og krediter hende.
• Når en veninde deler noget svært, så lyt og anerkend, i stedet for at sige “så slemt er det vel ikke?”.
• Når du ser en kollega, der altid nedtoner sine evner, så sig højt, hvad hun kan – ikke bare til hende, men også foran andre.
• Når du mærker jalousi på en andens succes, så øv dig i at sige: “Hendes succes truer mig ikke – den viser, hvad vi kan.”

Vi har lært at rette blikket opad – mod mænd, ledere, autoriteter. Men feministisk solidaritet handler om at rette blikket sideways: se kvinden ved siden af dig, anerkend hende, støt hende.

3. Kald strukturen ud – ikke kvinderne

Det kan være fristende at pege fingre og kalde en kvinde “pick-me”. Men det fastholder kun splittelsen. Som Vox (2022) påpeger, ender det let som et våben mod enkeltkvinder fremfor en kritik af patriarkatet.

I stedet kan vi øve os i at sige:

• “Det er interessant, at vi altid ser kvinders ambition som ‘for meget’, men mænds som styrke.”
• “Det er sjovt, at vi forventer kvinder skal være ‘cool’ og aldrig krævende – hvor kommer den idé fra?”
• “Er det egentlig ikke mærkeligt, at vi stadig synes, mænds anerkendelse er det, der tæller?”

Det handler om at flytte fokus fra kvindens adfærd til de strukturer, der producerer den. Når vi tør sætte ord på mønstrene, bliver vi mange, der kan se dem – og så mister de magt.

👉 Kort sagt: Vi skal vende blikket. Fra manden, der skal vælge os – til kvinden ved siden af os. Fra individet, der “er forkert” – til strukturen, der skaber forkerthed. Fra konkurrence – til solidaritet.

Konklusion

Pick-me girls er mere end et internetfænomen eller en joke på TikTok. De er et synligt udtryk for en dybere mekanisme: internaliseret misogyni. Når kvinder konkurrerer med og nedgør hinanden for at vinde mænds opmærksomhed, svækkes kvinders relationer, sexisme normaliseres, og patriarkatet cementeres indefra.

Derfor handler det ikke om at pege fingre eller udskamme den enkelte kvinde, der udlever pick-me adfærd. Hun er ikke årsagen, men symptomet. Pointen er at se mønstrene som strukturelle – og forstå, hvordan de er skabt af generationers socialisering i et samfund, der har lært os, at mænds blik er det, der tæller.

At forstå pick-me er et feministisk værktøj. Det giver os muligheden for at aflære gamle regler og i stedet:

• decentrere mænds blik,
• opbygge solidaritet på tværs af kvinder,
• skabe nye kulturer, hvor kvinders værdi ikke måles i, om vi bliver “valgt”.

Det er et opgør med årtiers socialisering, men også en frigørelse: Vi kan vende blikket – fra manden til kvinden ved siden af os, fra konkurrence til fællesskab. Når vi ser hinanden i øjnene, står vi stærkere.

Referenceliste

• Bearman, S., Korobov, N., & Thorne, A. (2009). The fabric of internalized sexism. Journal of Integrated Social Sciences, 1(1), 10–47.
• Capsule NZ. (2023, august 29). The decentering men movement: Is it radical or rational? Capsule NZ. Link
• Cortzen, A. (2025, marts 6). Min generation har haft frygtelig travlt med at passe ind hos mændene. Politiken. Link
• Lanigan, R. (2023, august 22). The decade of the Cool Girl. Prospect Magazine. Link
• Manne, K. (2017). Down girl: The logic of misogyny. Oxford University Press.
• Ni, M. (2020, May 17). 10 Signs of Internalized Sexism and Gaslighting. Psychology Today. Link
• Rosida, I., Ghazali, M. M., Dedi, D., & Salsabila, F. S. (2022). The manifestation of internalized sexism in the Pick Me Girl trend on TikTok. Alphabet, 5(1), 8–19. Link
• Richards, S. (2024, februar 28). “Pick me. Choose me. Love me.”: The evolution of the “pick-me girl”. Student Life (Washington University in St. Louis). Link
• Unpacking the “Pick Me Girl” and why giving someone that label is complicated. (2024, april 15). Verywell Mind. Link
• Vox. (2022, juni 8). How the term “pick-me girl” went from critique to insult. Vox. Link
• Wikipedia. (2025). Pick-me girl. I Wikipedia. Link
• Wikipedia. (2025). Internalized sexism. I Wikipedia. Link