Hvorfor Danmark mangler forebyggende medicin for kvinder i perimenopausen

I Danmark vokser vi op med en vag idé om, at der findes noget, der hedder overgangsalderen. Vi hører om hedeture, nattesved og tørre slimhinder – ofte omtalt med et smil eller en joke.

Men vi lærer aldrig det vigtigste: Allerede fra slutningen af 30’erne begynder kvinders hormonproduktion at falde. Det er perimenopausen – og det er her, kroppen for alvor mister den beskyttelse, som østrogen, progesteron og androgener har givet hele livet.

Menopausens muskel-skelet-syndrom (MMS)
Når østrogen falder, oplever omkring 70% af midaldrende kvinder muskel-skelet-symptomer, og ~25% invalideres. MMS dækker smerter i led/muskler, tidligt knogletab (≈10% BMD i perimenopausen) og accelereret tab af muskelmasse (~0,6%/år efter menopause) med øget risiko for fald og frakturer. Ofte ses få “strukturfund” på billeddiagnostik – men funktionstabet i hverdagen er reelt (Wright et al. , 2024).

Hvad sker der, når hormonerne falder?

Forskningen viser tydeligt, at tabet af østrogen, progesteron og androgener øger risikoen for:

Knogleskørhed og brud. Allerede få år efter menopausen ses et accelereret tab af knoglemasse; osteoporose er en af de dyreste og mest invaliderende konsekvenser globalt. (The Menopause Society, 2022; Sundhedsstyrelsen, 2022; Impacts of Menopause, 2025). MMS gør, at knogle- og muskelændringer starter før klassisk postmenopausal osteoporose diagnosticeres.
Muskelskrøbelighed og tab af funktion, med øget risiko for fald og afhængighed. Ubehandlet hormonfald fører til tab af muskelmasse og styrke. (Sipilä et al., 2024).
Gentagne urinvejsinfektioner (UVI’er) og inkontinens er hyppige. Infektionerne kan sprede sig til nyrerne og i værste fald give blodforgiftning (sepsis). UVI’er er blandt de største årsager til indlæggelser og antibiotikaforbrug (EAU Guidelines, 2022; DSOG, 2019; Impacts of Menopause).
Kognitiv svækkelse, depression og mulig demens, især uden tidlig hormonstøtte. Mentale/funktionelle tab koster milliarder globalt i tabt produktivitet og øgede sundhedsudgifter (Whitmer et al., 2011; Maki & Henderson, 2016; Impacts of Menopause).
Hjerte-kar-sygdom og diabetes, når hormonernes naturlige beskyttelse forsvinder; hovedårsag til kortere healthspan. (Hodis & Mack, 2020; Impacts of Menopause).

Perimenopausen: når symptomerne starter
For mange begynder forandringerne allerede fra 35–40-årsalderen. Uden stabile hormoner opstår søvnproblemer, ledsmerter, hedeture, hukommelses- og koncentrationsbesvær (“hjernetåge”), angst/uro og uregelmæssige – ofte meget kraftige – blødninger. Se den korte fase-oversigt nedenfor for, hvad der typisk sker i reproduktiv fase → perimenopause → menopause → postmenopause – og hvilke tiltag der giver mening i hver fase. Se den komplette tabel i supplerende materiale.

Fase	Det vigtigste at vide
Reproduktiv (før-overgangsalder)	Regelmæssig cyklus, stabile hormoner, fuld fertilitet. Forebyggelse = livsstil (søvn, styrke, kost).
Perimenopause	Starter 3–10 år før menopausen. Svingende østrogen/progesteron → uregelmæssige/ofte kraftige blødninger, hedeture/nattesved, søvn- og humør-/angstproblemer, “hjerne-tåge”, led-/muskelsmerter, begyndende knogle- og muskeltab. Graviditet stadig mulig. Søg hjælp ved funktionspåvirkning eller blødningsforstyrrelser.
Menopause (tidspunkt)	Diagnosen stilles bagud efter 12 mdr. uden menstruation (uden anden forklaring). Gennemsnitsalder ca. 49-51 (DK: gns. 49). Symptomer kan toppe omkring skiftet.
Postmenopause	Tiden efter menopausen. Vasomotoriske symptomer aftager hos mange; urogenitale gener (tørhed, UVI) tiltager. Langtidsrisici: osteoporose, hjerte-kar. Fokus på knoglesundhed (DEXA ved risiko), styrketræning og målrettet behandling af gener.

👉 At vente med at behandle til menopausen (når blødningerne stopper helt omkring 49-årsalderen) er ofte for sent. Skader på knogler, muskler, kognition og stofskifte er da allerede begyndt. (Impacts of Menopause, 2025).

Osteoporose (knogleskørhed) er en sygdom, der gør knoglerne mere skøre og skrøbelige. Sygdommen rammer ca. hver 3. kvinde over 50 år. Personer med osteoporose oplever ofte brud i ryghvirvler, håndled og lårbenshals (hoftebrud). [Sundhedsstyrelsen]. Impacts of Menopause understreger, at disse frakturer ikke kun er et sundhedsproblem, men også en enorm samfundsøkonomisk byrde.

Faktaboks: Menopausens globale konsekvenser

1 milliard kvinder er i dag i overgangsalderen globalt – et tal der vokser støt.
Ubehandlede symptomer koster milliarder (årligt):
- USA: 1,8 mia. USD ≈ 11,5 mia. DKK i tabt produktivitet/år
- Tyskland: 9,9 mia. USD ≈ 63,4 mia. DKK/år
- Canada: 3,3 mia. USD ≈ 21,1 mia. DKK/år.
- Japan: 12 mia. USD ≈ 76,8 mia. DKK/år.
De største sundhedsbyrder er osteoporose/brud, hjerte-kar-sygdom, urinvejsinfektioner og kognitiv svækkelse — områder, hvor tidlig, korrekt anvendt hormonterapi kan forebygge eller reducere risiko.
Arbejdsmarkedet rammes hårdt: Kvinder i 40–50’erne reducerer timer eller forlader jobbet pga. manglende støtte og ubehandlede symptomer — med betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Kilde: FP Analytics, The Health and Economic Impacts of Menopause (2025) — analyser af tabt produktivitet og sundhedsbyrde på tværs af lande. Impacts of Menopause-projektet

XE/valutamarked: repræsentativ spotkurs for USD→DKK anvendt til omregning (1 USD ≈ 6,38–6,40 DKK d. 29/08/2025)

Healthspan – ikke kun lifespan

Det handler ikke bare om, hvor længe vi lever (lifespan), men hvor længe vi lever med styrke, klarhed og livskvalitet (healthspan).

Bioidentiske hormoner i sikre doser, startet i perimenopausen, er en af de mest lovende veje til at forlænge kvinders healthspan. De kan hjælpe os til at bevare:

stærke knogler og muskler
et klart sind og stabilt humør
et sundt hjerte og stofskifte
et aktivt seksualliv uden smerter og skam

Hvorfor er Danmark bagud?

Sundhedsstyrelsens nuværende position – og begrænsningerne

I Danmark har vi ingen tradition for at se perimenopausen som en forebyggende sundhedsmæssig nøgleperiode. Vi behandler kun når sygdommen er opstået.

Får du et hoftebrud? Så får du osteoporose-medicin.
Får du gentagne underlivs-infektioner / UVI’er? Så får du antibiotika.
Mister du hukommelsen? Så får du måske en diagnose – men ingen beskyttelse i tide.

Sundhedsstyrelsen (Rationel Farmakoterapi 3/2022) skriver bl.a., at systemisk HRT primært anbefales ved moderat–svære symptomer, at forebyggelse er forbeholdt udvalgte osteoporose-tilfælde, og at lokal vaginal østrogen anbefales ved urogenitale symptomer – men ikke nødvendigvis systematisk til forebyggelse af recidiverende UVI. Med andre ord ses hormoner mere som symptomlindring end som forebyggelse.

Internationale fremskridt – Danmark er bagud

I Australien og UK diskuteres/implementeres allerede menopause-venlige arbejdskultur- og sundhedsinitiativer; i USA har FDA-paneler belyst sikkerhed og behov; internationale selskaber (The Menopause Society/NAMS, ISSWSH m.fl.) anbefaler behandling tidligt i overgangsalderen – ofte allerede i perimenopausen – hvor beskyttelsen er størst.

Imens mister danske kvinder unødigt knoglemasse, muskelstyrke, kognition og livskvalitet.

I udlandet italesættes rødderne i medical misogyni – undervurdering af kvinders symptomer og for lav prioritering af evidensbaserede løsninger. Danmark mangler stadig en samlet handlingsplan.

Myten om risikoen – hvad siger evidensen egentlig?

Sundhedsstyrelsen (Rationel Farmakoterapi 3/2022) fremhæver:

“Systemisk HRT øger risiko for venøs tromboembolisme, især ved p.o. præparater.”
“Kombinationsbehandling (østrogen + gestagen) øger risiko for brystkræft, men risikoen aftager efter ophør.”
“Vaginal lokalbehandling anses som sikker uden signifikant systemisk effekt.”

Men billedet er mere nuanceret, når man ser på den internationale forskning:

Venøs tromboembolisme (VTE): Risikoen er knyttet til orale præparater med syntetisk østrogen. Studier viser, at transdermal bioidentisk estradiol (plastre, gel) ikke øger risikoen for VTE i forhold til baggrundsbefolkningen (NAMS, 2022).
Brystkræft: Ved brug af de anbefalede bioidentiske hormoner (estradiol + mikroniseret progesteron) ses ingen eller minimal øget brystkræftrisiko (f.eks. E3N i Frankrig). Samtidig viser nyere analyser lavere kardiovaskulær risiko og numerisk lavere totaldødelighed, når man starter tidligt (Hodis & Mack, 2020). Den lille øgede brystkræftrisiko ved længerevarende kombinationsbehandling synes primært knyttet til syntetiske progestiner (f.eks. MPA), mens estradiol + mikroniseret progesteron i E3N ikke var forbundet med en signifikant risikostigning (Link).
Lokal behandling: Her er der enighed – lavdosis vaginal østrogen og DHEA er sikkert, også til kvinder med tidligere brystkræft, hvis det foregår i tværfaglig beslutning (EAU Guidelines, 2022; DSOG, 2019). Kræftens Bekæmpelse skriver på deres hjemmeside “Vaginale østrogen-tabletter under overgangsalderen øger ikke risikoen for brystkræft.” (Link).

Den 17. juli 2025 afholdt FDA et offentligt ekspertpanel, der gennemgik ny evidens om menopausal hormonterapi – med fokus på alder/timing, præparatvalg og den omstridte ‘black box’-advarsel på lokal vaginal østrogen – og åbnede en offentlig høring med henblik på evt. opdatering af produktmærkning. (FDA Expert Panel on Menopause and Hormone Replacement Therapy for Women – Video).

FDA’s ekspertpanel slog fast, at gamle, generaliserede tolkninger af WHI har gjort skade: de har skræmt kvinder og læger fra veldokumenteret, sikker behandling — især lavdosis vaginalt østrogen, som ikke giver systemiske risici
International konsensus og paneldata peger nu entydigt på: vej, dosis og formulering er afgørende. Transdermalt estradiol + mikroniseret progesteron tidligt i forløbet har en gunstig risikoprofil; orale, syntetiske præparater hos ældre kvinder kan ikke være standard for alle.
Panelister viste, at korrekt timet HRT kan reducere dødelighed og hjerte-kar-hændelser, forebygge frakturer og UVI og forbedre arbejdsevne og livskvalitet — præcis de forebyggelsesgevinster, vi mangler i Danmark.
Konklusionen fra FDA-rundbordet var klar: opdater advarsler og guidelines, uddan klinikere, og gør sikker, bioidentisk hormonbehandling tilgængelig dér, hvor gevinsterne er størst — ofte allerede i perimenopausen.
Note: Vil du vide mere om hvad de sagde, så se supplerende materiale til sidst i dette oplæg.

Med andre ord: Risikoerne, som Sundhedsstyrelsen fremhæver, bygger i høj grad på de gamle WHI-data med orale, syntetiske hormoner givet til kvinder i gennemsnit 10 år efter menopause. Den evidens er for længst forældet. Den internationale konsensus i dag er, at bioidentiske hormoner, givet transdermalt og i de rette doser tidligt i perimenopausen/menopausen, har en gunstig risikoprofil og i mange tilfælde er direkte sygdomsforebyggende (fx se Langer et. al, 2021)

Budskabet er ikke “hormoner til alle”, men “forebyggelse til tiden for dem, der har indikation”. Undertreatment har tydelige konsekvenser for knogler, muskler, funktion og arbejdsevne — især når behandling udsættes til sent i forløbet.

Det er tid til at kræve forandring

Vi må insistere på:

Et nationalt videns- og ressourcecenter for kvinders sundhed i perimenopausen.
Forebyggende retningslinjer, der anerkender hormonernes rolle for healthspan.
Lægeuddannelse og efteruddannelse i hormonterapi og perimenopausal forebyggelse.
Normalisering og tilgængelighed af bioidentiske hormoner i sikre, veldokumenterede doser.

Men hvordan ville det se ud i praksis, hvis Danmark faktisk tog dette alvorligt? Hvordan kunne en præventiv model for kvinders sundhed organiseres – og hvad ville den betyde i sparede sygdomsår, færre indlæggelser og milliarder tilbage til samfundet?

En præventiv sundhedsmodel for kvinder i perimenopausen

Hvordan kunne det se ud?

1. Systematisk screening og information

Invitation til “midlife health check” ved 40–45 år: knogletæthed (DXA), blodtryk, blodsukker, lipider, kognitiv/mental trivsel, urogenitale symptomer.
Individuel rådgivning om hormoner, kost, søvn, styrketræning og seksualitet.

2. Forebyggende hormonterapi

Bioidentisk estradiol (transdermalt) + mikroniseret progesteron ved tegn på hormonfald/symptomer – startet i perimenopausen.
Overvej lavdosis transdermalt testosteron ved tegn på androgenmangels-symptomer (Scott, A., & Newson, L., 2020)
Fokus flyttes fra “at slukke hedeture” til at beskytte knogler, muskler, hjerte og hjerne i tide.

3. Tværfaglige ressourcer

Kommunale programmer med styrke-, balance- og bækkenbundstræning.
Samarbejde mellem almen praksis, gynækologi, urologi/urogyn og psykologer.

4. Normalisering og adgang

Automatisk tilskud til bioidentiske hormoner (estradiol, mikroniseret progesteron, vaginal DHEA).
Offentlige kampagner: “Det handler ikke kun om hedeture – det handler om dit helbred.”

Hvad kunne det forebygge?

Hvis kvinder fik forebyggende hormonterapi og livsstilsstøtte fra 40–45 år, ville vi se:

Færre hoftebrud (≈30–50% reduktion): Ud over WHI’s ca. en tredjedel færre hofte- og ryghvirvelfrakturer med MHT vs. placebo viser nyere gennemgang, at menopausens muskel-skelet-syndrom (MMS) starter allerede i perimenopausen (≈10% BMD-tab), ledsages af årligt muskelmasse-tab (~0,6%), og at MHT både bevarer/øger BMD og reducerer osteoporotiske frakturer (WHI + metaanalyser). Det understreger værdien af tidlig forebyggelse (MHT + styrketræning) for at mindske fald og frakturer i “den virkelige verden”. Ét hoftebrud koster 200.000–300.000 kr. i behandling/pleje (SST & Danske Regioner, 2020; Lorentzon et al, 2022).
Markant færre tilbagevendende UVI’er: Vaginal østrogen reducerer rUTI væsentligt vs. placebo (Perrotta et al., 2008; EAU Guidelines, 2022). UVI er en hyppig årsag til hospitalsindlæggelser blandt ældre kvinder og driver forbrug af antibiotika.
Lavere demensforekomst: Tidlig start på hormonterapi er forbundet med lavere risiko for Alzheimers og kognitiv svækkelse (Whitmer et al., 2011; Maki & Henderson, 2016). Demens koster Danmark knap 10 mia. kr. årligt i sundhedsvæsen, pleje og tabt arbejdsindsats (Videnscenter for Demens, 2023).
Færre hjerte-kar-hændelser: Kvinders risiko for blodprop stiger kraftigt efter menopause. Hormonterapi givet tidligt reducerer samlet dødelighed og kardiovaskulære hændelser (Hodis & Mack, 2020; Rossouw et al., 2007 – reanalyse af WHI). Én blodprop i hjertet koster sundhedsvæsenet 100.000+ kr. i akutbehandling og opfølgning (Sundhedsdatastyrelsen, 2019). Behandling af iskæmisk hjertesygdom koster ca. 1,5 mia. kr./år (DSI/Rasmussen, 2011).
Bevaret arbejdskraft: Menopausale symptomer koster milliarder globalt i tabt produktivitet (Impacts of Menopause; Mayo/USA; NHS Confed./UK). I Danmark betyder det tusindvis af kvinder i 40–50’erne, der presses ud af arbejde eller ned i tid – selvom behandling kunne fastholde dem. Deloitte (2024) viser bl.a.:
- 27% rapporterer helbredsudfordringer relateret til menstruation/fertilitet/overgangsalder.
- 39% arbejder videre gennem smerte/ubehag (næsten fordobling fra 2023).
- Kun 19% oplever støtte fra arbejdsgiver.
- 16% mener åbenhed om menopausen har skadet karrieren, og 10% har forladt et job pga. manglende støtte.

Samfundsøkonomi – investering med afkast

En forebyggelsesmodel kunne spare milliarder.

Regnestykket (konservativt):
- ≈30–35% færre hoftebrud → 1–1,5 mia. kr. årligt (afhængigt af antallet af brud og realiseret effekt).
- Reduktion i UVI og hospitalsindlæggelser = hundredvis af mio. kr. (EAU Guidelines, 2022; Perrotta et al., 2008).
- Hvis demenstilfælde reduceres med bare 10%, frigør det 1 mia. kr. årligt (Videnscenter for Demens, 2023).
- Færre hjerte-kar-hændelser: Behandling af iskæmisk hjertesygdom koster sundhedsvæsenet ca. 1,5 mia. kr. om året (Rasmussen, 2011). Tidlig hormonterapi kan reducere risikoen (Hodis & Mack, 2020; Rossouw et al., 2007).
- Bevaret arbejdskraft: Tabt produktivitet pga. menopausale symptomer koster milliarder globalt (Deloitte, 2024). I Danmark betyder det tusindvis af kvinder, der presses ud af arbejdsmarkedet midt i livet – med store økonomiske og personlige konsekvenser.

Helbred, økonomi og ligestilling

Kvinder i 40–50’erne er ofte i deres stærkeste arbejdslivsfase: børnene er større, barslerne er bag dem, erfaringen er høj – og de sidder ofte i nøglefunktioner. Samtidig forventes det, at vi arbejder til langt op i 60’erne/70’erne. Men samfundet indretter sig ikke efter, at kvinders healthspan er kortere, hvis de ikke får adgang til evidensbaseret hjælp.

Ny forskning fra Stanford (2025) viser et markant indtægtstab i forbindelse med overgangsalderen – drevet af øget fravær, nedsat tid og karriereafbrydelser. Samme mønster ses i UK/US/Canada, hvor regeringer og arbejdsgivere nu ruller politikker ud (“menopause-friendly” arbejdspladser, certificeringer, modelpolitikker).

Bottom line: Det her er ikke “individuelle småsymptomer”. Det er et strukturelt problem, der koster helbred, talent, ligestilling – og milliarder. Samfundet og arbejdsmarkedet forventer, at kvinder yder på fuldt niveau hele livet, men uden at give dem adgang til den behandling og støtte, der kan sikre en sund healthspan. Konsekvenserne globalt er enorme og veldokumenterede (Impacts of Menopause-projektet):

1) Alvorlige symptomer → lavere arbejdsevne.
Kvinder med svære menopausale symptomer (fx hedeture, søvnforstyrrelser, humørsvingninger) er otte gange mere tilbøjelige til at rapportere “low workability” end kvinder med færre symptomer. Det hænger sammen med mere fravær, ringere præstation og større lyst til at skifte job.

2) Flere kvinder arbejder i 50’erne – netop dér rammer symptomerne.
Beskæftigelsen blandt 55–64-årige kvinder stiger i mange rige lande, og højere pensionsalder betyder, at flere end nogensinde vil være på arbejde under overgangsalderen og årene efter. Derfor bliver symptomerne et voksende arbejdsmarkeds- og samfundsøkonomisk tema.

3) Omsorgsbyrden gør det værre.
Menopausen falder ofte sammen med, at kvinder tager hovedparten af ubetalt omsorg (for både børn og ældre forældre). Den “sandwich-generation” øger risikoen for stress, sygedage og nedsat timetal – og dermed lavere løn og lavere samlet økonomisk output.

4) Regningen er stor – og måles allerede.
Case-studier i rapporten anslår årlige produktivitetstab på ca. 1,8 mia. USD i USA, 1,5 mia. GBP i Storbritannien, 3,3 mia. USD i Canada, 9,9 mia. USD i Tyskland og 12 mia. USD i Japan – alene pga. arbejdsrelaterede forstyrrelser fra menopausale symptomer (fravær, tidligt exit, nedsat tid).

5) Mange føler sig ikke støttet på jobbet.
Kun omkring en tredjedel af kvinder i UK oplever, at arbejdsgiver støtter dem; lignende mønstre ses i Canada. Det peger på behov for konkrete indsatser (fleksible arbejdstider, mulighed for remote arbejde, mental- og sundhedsstøtte, klare politikker).
Den britiske regerings opfølgning (“Shattering the Silence”) viser samme billede og kobler mangel på støtte til flere negative karriere-konsekvenser.

Figuren ovenfor – Economic Impact of Menopause on the Workforce (Impacts of Menopause-projektet) – binder sundhed og økonomi sammen: Symptomer forringer arbejdsevnen netop i en fase, hvor flere kvinder bliver længere på arbejdsmarkedet. Uden støtte koster det dyrt for den enkelte, for virksomhederne og for samfundsøkonomien – og derfor efterlyser rapporten målrettede sundheds- og arbejdspladsinitiativer.

Relevans for Danmark: Danmark deler demografien (stigende pensionsalder, mange 55–64-årige i job). Erfaringerne fra UK, USA, Canada og Tyskland tyder på, at aktive arbejdspladspolitikker og bedre sundhedsadgang kan fastholde kvinder i deres bedste erhvervsår og reducere de samfundsøkonomiske tab.

Stater kan og bør tage politisk lederskab! Når kvinder falder fra midt i livet, rammer det ikke kun den enkelte, men også samfundsøkonomien, virksomhedernes talentmasse og arbejdsmarkedets bæredygtighed.

Figuren viser sammenhæng mellem økonomisk udsathed og hvor tidligt kvinder kommer i menopause. Mere udsat en kvinde er, tidligere går hun i overgangsalder, og mere økonomisk udsat bliver hun også deraf. Danmark er i høj-inkomst gruppen (blå), men med en relativt lav menopause onset alder, i gns. 49.4 år (markeret med gul) – det laveste af alle højindkomstlande i vesten. Det er ikke et sundhedstegn. I USA er gns 51.4 år.

Til dig som kvinde i Danmark

Du er ikke svag. Du er ikke pylret. Du er ikke hysterisk, når du mærker forandringer i din krop i 30’erne og 40’erne.

Du er derimod en del af en hel generation af kvinder, der fortjener viden, respekt og forebyggelse.
Det er ikke hysterisk at kræve behandling. Det er videnskabeligt.
Det er på tide, vi råber højt. For vores kroppe fortjener mere end at overleve. De fortjener at leve.

Referencer

Anderson GL, et al. (2004). Effects of conjugated equine estrogen in postmenopausal women with hysterectomy: the Women’s Health Initiative randomized controlled trial. JAMA, 291(14), 1701–1712. Link
Asi, N., Mohammed, K., Haydour, Q., Gionfriddo, M. R., Vargas, O. L., Prokop, L. J., Faubion, S. S., & Murad, M. H. (2016). Progesterone vs. synthetic progestins and the risk of breast cancer: a systematic review and meta-analysis. Systematic reviews, 5(1), 121. https://doi.org/10.1186/s13643-016-0294-5 (Link)
Cauley JA, et al. (2003). Effects of estrogen plus progestin on risk of fracture and bone mineral density. JAMA, 290(13), 1729–1738. Link
Deloitte. (2024). Women @ Work: A Global Outlook (Global Edition [2024]). Deloitte. Download rapporten via Deloitte-platformen eller direkte PDF.
DSOG (Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi). (2019). Retningslinjer for lokal vaginal østrogenbehandling. Link
European Association of Urology (EAU). (2022). Guidelines on Urological Infections. Link
FDA Roundtable on Menopause & Menopausal Hormone Therapy, White Oak (2025) – optaget og streamet via FDA’s kanaler (på YouTube)
Fournier, A., Berrino, F., & Clavel-Chapelon, F. (2008). Unequal risks for breast cancer associated with different hormone replacement therapies: results from the E3N cohort study. Breast Cancer Research and Treatment, 107(1), 103–111. Link
FP Analytics. (2025). The Health and Economic Impacts of Menopause. Impacts of Menopause-projektet
Hjerterehabilitering i Danmark – En oversigt over danske erfaringer og omkostninger
Hodis, H. N., & Mack, W. J. (2020). Menopausal hormone replacement therapy and reduction of all-cause mortality and cardiovascular disease. Climacteric, 23(3), 221–223. Link
Hodis, H. N., & Mack, W. J. (2022). Menopausal Hormone Replacement Therapy and Reduction of All-Cause Mortality and Cardiovascular Disease: It Is About Time and Timing. Cancer journal (Sudbury, Mass.), 28(3), 208–223. (Link)
Langer, R. D., Hodis, H. N., Lobo, R. A., & Allison, M. A. (2021). Hormone replacement therapy – where are we now?. Climacteric : the journal of the International Menopause Society, 24(1), 3–10. (Link)
Lorentzon, M., Johansson, H., Harvey, N. C., Liu, E., Vandenput, L., Crandall, C. J., … & Kanis, J. A. (2022). Menopausal hormone therapy reduces the risk of fracture regardless of falls risk or baseline FRAX probability—results from the Women’s Health Initiative hormone therapy trials. Osteoporosis International, 33(11), 2297-2305. Link
Maki, P. M., & Henderson, V. W. (2016). Cognition and the menopause transition. Menopause (New York, N.Y.), 23(7), 803–805. Link
Perrotta C, et al. (2008). Oestrogens for preventing recurrent urinary tract infection in postmenopausal women. Cochrane Database Syst Rev. (2):CD005131. Link
Rasmussen, S. R. (2011). Hjerterehabilitering i Danmark – En oversigt over danske erfaringer og omkostninger. Dansk Sundhedsinstitut (DSI). Link
Rossouw JE, et al. (2007). Postmenopausal hormone therapy and risk of cardiovascular disease by age and years since menopause. JAMA, 297(13), 1465–1477. Link
Scott, A., & Newson, L. (2020). Should we be prescribing testosterone to perimenopausal and menopausal women? A guide to prescribing testosterone for women in primary care. The British journal of general practice : the journal of the Royal College of General Practitioners, 70(693), 203–204. Link
Sipilä, S., Taaffe, D. R., Mikkola, T. S., Finni, T., & Kujala, U. M. (2024). Menopause, ageing and physical function. Climacteric, 27(5), 475–483. Link
Stanford Report. (2025). Women take substantial earnings hit during menopause. Link
Sundhedsstyrelsen & Danske Regioner. (2020). Kvalitetsstandard for hoftebrud.. PDF
Sundhedsstyrelsen. (2022). Hormonbehandling i overgangsalderen. Rationel Farmakoterapi, 18(3). København: Sundhedsstyrelsen. Link
The Menopause Society (NAMS). (2022). The 2022 Hormone Therapy Position Statement of The North American Menopause Society. Link
The 2022 Hormone Therapy Position Statement of The North American Menopause Society” Advisory Panel (2022). The 2022 hormone therapy position statement of The North American Menopause Society. Menopause (New York, N.Y.), 29(7), 767–794. (Link)
Videnscenter for Demens. (2023). Demens koster knap 10 mia. årligt. Link
Whitmer, R. A., et al. (2011). Timing of hormone therapy and dementia: the critical window hypothesis revisited. Annals of Neurology, 69(1), 163–169. Link
Wright, V. J., Schwartzman, J. D., Itinoche, R., & Wittstein, J. (2024). The musculoskeletal syndrome of menopause. Climacteric, 27(5), 466–472. https://doi.org/10.1080/13697137.2024.2380363 (Link)

Supplerende materiale

Tabel over Overgangsalder

Note: Vil du se den fulde tabel, så højreklick og gem billedet af tabellen på din computer først, og så åbn der derfra.

Hvad FDA-rundbordet faktisk sagde (kort og skarpt):

WHI blev misforstået og generaliseret forkert. Flere paneldeltagere (Manson v/ Pinkerton, Hodis, Levy) viste, at resultater fra ældre kvinder (gennemsnit 63 år) med orale, syntetiske præparater ikke kan overføres til yngre kvinder eller til transdermalt estradiol + mikroniseret progesteron. Timing betyder alt (start <10 år efter menopause / <60 år).
Vaginalt (lavdosis) østrogen er lokalt. Pinkerton/Rubin/Simon gennemgik data: blodniveauer forbliver i postmenopausal baseline, og der findes ingen evidens for øget risiko for apopleksi, blodprop, demens eller brystkræft ved lavdosis vaginal behandling. Konklusion: Den nuværende “black box”-advarsel på lokale østrogenpræparater er fejlanvendt og skader patienter (skræmmer læger/patienter fra nødvendig behandling).
VTE-risiko handler om formulering og vej. Risiko ses primært ved orale præparater; transdermalt bioidentisk estradiol øger ikke VTE-risikoen på befolkningsniveau (NAMS-linjen blev fremhævet).
Brystkræftbilledet er mere nuanceret. WHI’s østrogen-alene-arm (kvinder uden livmoder) viste lavere brystkræft-incidens og -mortalitet ved langtidsopfølgning; kombinationsarmen med syntetisk gestagen gav små risikosignaler – men ikke øget mortalitet. Data fra bl.a. E3N peger på, at mikroniseret progesteron ikke bærer samme risiko som MPA.
Kardiovaskulært udbytte ved korrekt timing. Flere oplæg (Makary, Hodis, Pinkerton) pegede på 25–50% reduktion i kardiovaskulære hændelser/all-cause mortalitet ved start tidligt i vinduet (“timing hypothesis”).
Knoglesundhed er central – og forsømt. Ortopædkirurg Vonda Wright: 30% 1-års mortalitet efter hoftebrud; WHI og andre data viser 30–50% færre frakturer på HRT; kun ~4% af amerikanske kvinder bruger det i dag → unødvendig lidelse og udgifter.
Urinveje/GSM: Rubin dokumenterede, at lokal vaginal hormonbehandling forebygger >50% recidiverende UVI, med stort potentiale for at reducere indlæggelser og antibiotikaforbrug (og milliarder i omkostninger).
Hjernen & kognition: Brinton beskrev menopausens metaboliske skifte i hjernen (nedsat glukosemetabolisme, øget neuroinflammation) og at timing/precision medicine er afgørende for neurobeskyttelse.
Uddannelseskløft = undertreatment. Minkin: menopauselæring forsvandt efter 2002; mange residencies underviser stadig ikke systematisk → patienter afvises eller får suboptimale alternativer.
Testosteron til kvinder: Casperson påpegede manglende FDA-godkendt kvindedosis trods årtiers brug og solide rationelle; reguleringshullet rammer muskler, hjerne, libido og funktionsevne.
Politik/implementering: Panel og moderator talte om at indhente offentlig høring og få mere konsekvente labels/guidelines (fjerne ulogisk “class warning” for lokale præparater, skelne initiation vs. continuation, harmonisere med praksis).