Vi taler ofte om køn og ligestilling i politik, på arbejdsmarkedet, i hjemmet. Men der er ét område, som stadig gemmer sig i skyggen – og som rammer kvinder på det mest sårbare sted: i kroppen. Det handler om sexisme i medicin. Eller mere præcist: medical misogyny – når kvinders kroppe, sygdomme og smerter systematisk bliver overset, afvist eller bagatelliseret i sundhedssystemet.


Når smerte bliver til hysteri

Vi kender historierne alt for godt. Kvinder, der møder lægen med voldsomme smerter, bliver sendt hjem med en Panodil. Teenagere, der prøver p-piller og oplever alvorlige bivirkninger, men aldrig får et reelt alternativ. Mødre, der får livsvarige skader efter en fødsel, uden nogensinde at blive anerkendt eller hjulpet.

Den britiske Women and Equalities Committee konkluderede i 2024, at kvinder alt for ofte bliver ladt i stikken, fordi deres symptomer og lidelser “normaliseres” – særligt når det gælder reproduktive sygdomme som endometriose og adenomyose (Women and Equalities Committee, 2024). Kvinder lever i årevis med smerter, der kunne være behandlet, men i stedet bliver afvist som “bare en del af at være kvinde”.


Danmark: Den tavse ulighed

Og her i Danmark? Vi taler næsten aldrig om det. Tværtimod hører vi ofte, at mænd er de “oversete” i sundhedsvæsenet. Men sandheden er, at sexisme gennemsyrer vores system. Som Madeleine Müller skrev i en kronik i Politiken: “Der er massiv diskrimination mod ‘kvindesygdomme’. Stop det dog” (Müller, 2020).

Kvinders sygdomme bliver bagatelliseret. Endometriose, PCOS, overgangsalder og kroniske smerter anses som sekundære, fordi de primært rammer kvinder. Og vi står tilbage med et sundhedssystem bygget på en mandlig norm, hvor kvinders kroppe bliver behandlet som afvigelser.


To ud af tre kvinder diskrimineres i sundhedsvæsenet

Det er ikke kun i Danmark. En stor australsk #EndGenderBias-undersøgelse fra 2024 viste, at to ud af tre kvinder oplever kønsbaseret diskrimination i mødet med sundhedsvæsenet (Australian Government Department of Health, 2024). De beskrev mønstre, der går igen over hele verden: at blive kaldt hysterisk, at få sine symptomer forklaret som “menstruation” eller “indbildning”, at føle sig som en “drama queen”.

Som en af deltagerne skrev: “Inden for få minutter havde lægen besluttet, at jeg var spild af tid – en hysterisk kvinde med et ikke-vigtigt problem.”


Medical gaslighting: Når systemet gør os tavse

Når kvinder møder sundhedsvæsenet, oplever mange medical gaslighting: At smerte bliver forklaret som psykisk. At symptomer bliver afvist som “hysteri” eller “indbildning”. At man som patient lærer, at det ikke nytter at sige fra.

Dette er ikke tilfældige episoder. Det er strukturelt. Det er den medicinske version af det gamle patriarkat.


Her er nogle af de største medicinske skandaler og feministiske opråb fra det seneste årti – en global fortælling om, hvordan kvinders sundhed alt for ofte bliver tilsidesat.

Eksempler på medicinsk misogyni og ulighed i sundhed (2010–2025)

Område / årstal / KilderHvad sker der?Hvorfor er det alvorligt?
Medicinsk forskning (2010’erne → nu)
Merone et al., 2022; FDA, 2012
Kvinder er historisk set blevet udelukket fra kliniske forsøg. Den “gennemsnitlige patient” er defineret som en mand, og selv i dag testes meget medicin primært på mandlige forsøgspersoner.Når medicin kun testes på mænd, kender man ikke bivirkninger, dosisbehov og langtidsvirkninger for kvinder. Det har ført til overdoseringer (fx sovemidlet Zolpidem), højere risiko for hjertesygdomme og slagtilfælde – og til, at kvinder ofte får ringere behandling.
Endometriose (WHO, 2021)
WHO, 2021; UK WEC, 2024
1 ud af 10 kvinder rammes. Diagnosen forsinkes typisk med 7–10 år, fordi smerter under menstruation bliver bagatelliseret som “normalt”.Forsinket diagnose betyder årtier med invaliderende smerter, infertilitet, depression og arbejdsudygtighed. Kvinder mister livskvalitet og økonomiske muligheder, mens deres sygdom stadig anses som “mystisk” og “kvindespecifik”.
Fødsel og graviditet (Danmark & globalt)
Müller, 2020 (Politiken); UK WEC, 2024
Mange kvinder får alvorlige skader under fødsel – bristninger, bækkenløsning, inkontinens – men undersøges eller behandles ikke. Skader omtales som “naturlige følger af fødslen”.Når kvinders fødselsskader ikke registreres eller behandles, mister de basale funktioner som kontrol over blære/tarm, smertefri sexliv og mobilitet. Det er en systematisk negligeret patientgruppe, som i praksis bliver invalideret af deres møde med sundhedsvæsenet.
P-piller og prævention (2025)
BMJ, 2025; The Times, 2025
Nye studier viser forhøjet risiko for blodpropper, slagtilfælde og hjerteanfald – især med præventionsring og plaster. Samtidig knyttes mini-pillen til øget risiko for astmaanfald hos unge kvinder.Millioner af kvinder har brugt p-piller og præventionsmidler uden at blive informeret om alvorlige risici. Skylden for prævention har i årtier været placeret på kvinder, mens sikre alternativer for mænd næsten ikke findes. Dette er en massiv sundheds- og ligestillingsskandale.
Overgangsalder og HRT (2002–2025)
FDA Expert Panel, 2025; Clarke, 2025; Upham & Gavin, 2025; Rubin, 2025; Scott, 2020
Efter WHI-studiet i 2002 blev hormonbehandling dæmoniseret. FDA satte en sort boks-advarsel på østrogen, som skræmte både patienter og læger. Nyere forskning viser, at lavdosis vaginal østrogen er sikkert, og at kvinder i perimenopausen og efter menopausen ofte har brug for en kombination af østrogen, progesteron og testosteron.Millioner af kvinder er blevet nægtet behandling, selvom hormonbehandling både kan lindre symptomer (hedeture, søvnløshed, smerter, tørhed, kognitive problemer) og forebygge alvorlige tilstande som hjertesygdom, knogleskørhed, urinvejsinfektion, seksuel dysfunktion, depression og nedsat livskvalitet.
Australien (2024)
Australian Dept. of Health, 2024
En landsdækkende undersøgelse viste, at 2 ud af 3 kvinder oplevede diskrimination i sundhedsvæsenet. Deres symptomer blev afvist som hysteri, indbildning eller “bare menstruation”.Det dokumenterer, at diskriminationen ikke handler om enkelte læger, men om et helt system. Kvinders smerte er strukturelt undervurderet og afvist, hvilket fører til forsinkede diagnoser, fejlbehandling og mistillid til sundhedsvæsnet.
Danmark (2020–2024)
Müller, 2020 (Politiken); Dahlman et al., 2021
ME, endometriose, overgangsalder og andre “kvindesygdomme” bliver nedprioriteret. Kvinder kæmper for at få henvisning til gynækolog, selv ved alvorlige symptomer.Det danske sundhedsvæsen er bygget på en mandlig norm: Kvinders kroppe og sygdomme behandles som sekundære. Resultatet er systematisk diskrimination og en kultur, hvor kvinders sundhed bliver en kamp, ikke en rettighed.
Politisk prioritering (DK 2024–2025)
DI Life Science, 2024; Jyllands-Posten, 2024
DI Life Science og en tværpolitisk alliance kræver nationalt videnscenter for kvinders sundhed.Danmark halter bagefter Norge, hvor et nationalt center har eksisteret siden 2006. I Danmark går kun 4 % af forskningsmidler til kvindesygdomme.

Når kvindekroppen udebliver i lærebøgerne

Det er ikke kun i praksis, at medical misogyny reproduceres—det starter i det øjeblik, læger begynder deres uddannelse. I Vesten lærer kommende læger typisk næsten intet om kvinders specifikke sundhedsbehov—bortset fra graviditet og fødsel.

  • I Storbritannien viser en FOI‑undersøgelse, at 41% af medicinske fakulteter ikke har obligatorisk undervisning i overgangsalder, hvilket betyder, at nogle læger uddannes med nul viden om en livsfase, som 100 % af kvinder gennemgår  menopausesupport.co.uk.
  • En anden britisk rapport afslører, at kun 59% af medicinske studier har obligatorisk menopauseundervisning, og at medicinske lærebøger ofte enten ignorerer emnet helt (58 %) eller kun giver det et par linjer—hvilket vedligeholder forestillingen om menopause som et “fejltrin” i kroppen University College London.
  • I USA føler bare 7% af OB/GYN-residenterne (lægestuderende i specialistuddannelse) sig tilstrækkeligt rustet til at håndtere menopausale symptomer, ifølge en undersøgelse publiceret i Mayo Clinic ProceedingsAxios.

Den samme type ignorance gælder også i forskning. En Harvard-analyse viser, at 99% af prækliniske forskningsstudier om aldring stadig ignorerer menopause – trods at overgangsalder potentielt påvirker over 75 % af aldersrelaterede sygdomme hos kvinder hms.harvard.edu.


Hvorfor det er alvorligt

  1. Fejlbehandling: Uden basal viden om hormonelle forandringer og symptomer i overgangsalderen bliver kvinder ofte forkert diagnosticeret — eller slet ikke behandlet.
  2. Manglende forebyggelse: Læger forstår ikke at arbejde forebyggende med HRT, testosteron eller psykologisk støtte, så kvinder går i årevis uden behandling.
  3. Systemisk ufølsomhed: Når sundhedsvæsenet ikke uddanner sine frontlinjepersoner i, hvad halvdelen af befolkningen gennemgår, skabes et system, der uforvarende men effektivt marginaliserer kvinders sundhed.

Hormoner: mænd får uden kamp – kvinder må tigge om det

Der er en grundlæggende ulighed i, hvordan vi behandler mænds og kvinders hormoner. Mænd får testosteron som standardbehandling for lavt energiniveau, nedsat sexlyst eller aldring. Ingen skam, ingen sort boks-advarsler. Det bliver anerkendt som nødvendigt for deres helbred og livskvalitet.

Kvinder derimod må kæmpe for at få adgang til de hormoner, deres krop har brug for. Ikke bare østrogen, men også progesteron og testosteron – i perimenopausen og efter menopausen. Disse hormoner er ikke kun symptombehandling. De er forebyggende medicin: de mindsker risikoen for hjertesygdom, knogleskørhed, depression, seksuel dysfunktion og kognitiv tilbagegang.

Når kvinder nægtes adgang til denne behandling, fordi gamle myter og forældede studier stadig styrer retningslinjer, så er det ikke forsigtighed. Det er medical misogyny. Det er et system, der aktivt vælger, at kvinder skal leve kortere, mere smertefulde og mere begrænsede liv end mænd – selv når løsningen ligger lige foran os.


Et feministisk opråb

Det er på tide, at vi gør medical misogyny til et politisk og feministisk kerneanliggende i Danmark. Vi har brug for:

  • Et nationalt videnscenter for kvinders sundhed, som forskere allerede har foreslået (Dahlman et al., 2021).
  • Bedre uddannelse af læger, så køn, hormoner og kvinders særlige symptombilleder ikke længere er blinde pletter.
  • Patientrettigheder, der sikrer samtykke, smertelindring og respekt i gynækologiske undersøgelser.
  • En ny kultur, hvor kvinders smerte bliver taget alvorligt – første gang.

Kvinders sundhed er ikke et nicheområde. Det er halvdelen af befolkningen. Og det er på tide, at vi siger det højt: Kvinders kroppe fortjener ikke bare at blive overlevet i. De fortjener at blive levet i.


Referencer