I 2021 gennemførte forskere fra IT-Universitetet i København den hidtil største danske kortlægning af online misogyni. De gennemgik 28.000 opslag på Facebook, Twitter og Reddit og fandt noget bemærkelsesværdigt:

Den mest udbredte form for kvindehad var ikke hadefulde angreb, men neosexisme – udtalelser og holdninger, der benægter, at ulighed overhovedet eksisterer.

Eksempler:

“Hvis kvinder bliver slået, så må de jo bare gå. I dag er kvinder jo økonomisk uafhængige.”

“Jeg har aldrig oplevet sexisme, og mine veninder heller ikke – så det er altså bare noget, nogle feminister bilder sig ind.”

“Hvis kvinder ikke bliver forfremmet, er det vel fordi de ikke arbejder hårdt nok?”

“Kvinder har jo kvoter. Hvad vil de mere?”

Neosexisme fremstår ofte venlig, fornuftig og ‘nuanceret’. Den skjuler sig bag spørgsmål, tvivl og appel til rationalitet. Men den har alvorlige konsekvenser – ikke mindst for kvinders sundhed, sikkerhed og stemme i samfundet.

“We become a problem when we describe a problem.”
― Sara Ahmed, Living a Feminist Life

---

Hvad er neosexisme – og hvorfor er det vigtigt at forstå?

Neosexisme er ikke et skældsord. Det er en veldokumenteret psykologisk og ideologisk holdning, som:

• benægter, at strukturel kønsdiskrimination findes,
• og fremstiller kvinders ligestillingskrav som overdrevne, krænkende eller unødvendige.

Forskere beskriver det som en kognitiv spændingstilstand: Man ønsker at fremstå ligestillingsvenlig, men bærer stadig på stereotype forestillinger om kvinder (Gomes et al., 2025).

Resultatet? En retorik, der afviser kvinders oplevelser med et venligt smil:

“Vis mig dokumentation.”
“Jeg ser ikke køn – jeg ser kompetence.”
“Det handler om personlig indsats, ikke systemer.”

Men konsekvenserne er reelle – og målbare.

Forskning: Neosexisme skader kvinders helbred og trivsel

Når kvinders grænser, smerte og erfaringer konsekvent underkendes, kaldes det institutionaliseret gaslighting.

• En kvinde får afvist sine underlivssmerter som “stress” – senere diagnosticeres hun med endometriose.
• En medarbejder bliver afbrudt dobbelt så ofte som mænd – men kaldt “utilnærmelig”, når hun påpeger det.
• Voldtægtsofre føler sig mistænkeliggjort allerede ved første afhøring.

Disse mønstre er ikke undtagelser. De er symptomer på en kultur, hvor kvinders virkelighed konstant forkastes som overdreven, følelsesladet eller uinteressant.

“Stress is what happens inside you as a result of what happens to you.”
– Gabor Maté

Når kvinder skal navigere i et system, der benægter deres smerte, fører det til et konstant biologisk alarmberedskab – med konsekvenser for både krop og sind.

Sexismen muterer: Når hadet bliver pænt

Et portugisisk studie (Gomes et al., 2022) viser, at selvom åbenlys sexisme er faldet over 10 år, så er neosexisme uændret – og stærkere knyttet til fjendtlig sexisme.

“Sexist beliefs are changing to accommodate subtler and modernized forms of sexism.”

Neosexisme gør ikke bare skade – den reducerer også kvinders egen bevidsthed om ulighed. Ifølge Martínez et al. (2010) falder kvinders kønsbevidsthed markant i miljøer præget af neosexisme – også selv når de oplever diskrimination.

bell hooks har længe påpeget det paradoks:

“Most women are not ready to give up male approval, and so they remain silent about male domination, even when it hurts.”

Forskningen bekræfter: Neosexisme mindsker sandsynligheden for, at både mænd og kvinder støtter reel ligestilling – selv hvis de udadtil fremstår progressive.

---

Når neosexisme skjuler vold – og forvrider samtalen om kvindedrab

Neosexisme er ikke kun akademisk. Dens farligste konsekvens er, at den usynliggør kønsbaseret vold.

Et typisk udsagn lyder:

“Flere mænd bliver dræbt end kvinder – hvorfor taler vi så om kvindedrab?”

Men det overser det afgørende: motiv og mønster.

• Mænd dræbes typisk i det offentlige rum, ofte i forbindelse med kriminalitet.
• Kvinder dræbes typisk i hjemmet – af en mand, de kender. Ofte en partner eller eks-partner.

Det kaldes femicide – drab begået, fordi kvinden er kvinde.

“Men’s violence is instrumental – women’s deaths are symbolic. She dies for leaving.”
– Elizabeth Stanko

Danmark har endnu ikke en national overvågning af partnerdrab, trods anbefalinger fra FN. Det er ikke tilfældigt – det er strukturel neosexisme: En modvilje mod at se vold mod kvinder som noget særligt og målbart.

Når strukturel ulighed bliver din skyld

Neosexisme er effektiv, fordi den gør modstand usynlig og tal om til tone.

Den siger:

“Du overreagerer.”
“Er det virkelig et problem i dag?”
“Hvad med mændene?”

Den forvandler systemisk ulighed til noget personligt – og sætter kvinder i defensiven.

“When people are not heard in their pain, they feel dismissed not just in their experience, but in their being.”
– Gabor Maté

Når kvinders erfaringer afvises som ‘overfølsomme’ eller ‘urealistiske’, mister vi muligheden for at ændre noget.

Konklusion: Neosexisme er ikke harmløs – den er en strategi

Neosexisme er antifeminismens pæne ansigt. Den siger: “Der er ikke noget problem.” Men under overfladen underminerer den kvinders virkelighed, retssikkerhed og sundhed.

For uden sprog – ingen forandring.
Uden anerkendelse – ingen retfærdighed.
Uden rum til vrede – ingen frihed.

At afsløre og forstå neosexisme er ikke en luksus. Det er en nødvendighed. Ikke kun for kvinder – men for et samfund, der vil være retfærdigt.

---

Referencer

1. Maté, G. (2022). The Myth of Normal: Trauma, Illness and Healing in a Toxic Culture. Penguin Life.
2. Maté, G. (2003). When the Body Says No: Understanding the Stress-Disease Connection. Vintage Canada.
3. Zeinert, P. et al. (2021). Annotating Online Misogyny. IT-Universitetet København. Første danske datasæt over online misogyni – identificerer neosexisme som mest udbredt.
4. Gomes, A. et al. (2022). Are We Getting Less Sexist? A Ten-Year Gap Comparison of Sexism in a Portuguese Sample. Psychol Rep, 125(4): 2160–2177. https://doi.org/10.1177/00332941211011073
5. Martínez, C., Paterna, C., Roux, P., & Falomir, J. M. (2010). Predicting gender awareness: The relevance of neo-sexism. Journal of Gender Studies, 19(1), 1–12. https://doi.org/10.1080/09589230903057142
6. Gomes, A. et al. (2025). Ambivalent Sexism and Neosexism. Springer Nature – undersøgelse af koblingen mellem neosexisme og støtte til ligestillingspolitik.
7. Everyday Sexism Project Danmark (2015–2023). Vidnesbyrd fra danske kvinder om sexisme, afvisning og daglig gaslighting.
8. DKR (2022): Debatindlæg: Kvindedrab – vi skal ikke vende det blinde øje til. https://dkr.dk/nyheder/2022/feb/debatindlaeg-kvindedrab
9. Justitsministeriet (2022): Hvert femte drab i Danmark er et partnerdrab. https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/ny-rapport-hvert-femte-drab-i-danmark-er-et-partnerdrab
10. Danner (2023): Derfor skal vi tælle partnerdrab. https://danner.dk/danners-direktor-derfor-skal-vi-taelle-partnerdrab
11. Center for Voldsforebyggelse (2024): Minianalyse: Danske femicides 2022. https://centerforvoldsforebyggelse.com/wp-content/uploads/2024/01/Minianalyse-Danske-femicides-2022.pdf. Vidnesbyrd fra danske kvinder om sexisme, afvisning og daglig gaslighting.