Hvem står på kvindernes side? En guide til feministisk og antifeministisk politik i Danmark (2025)

Danmark kaldes ofte et af verdens mest ligestillede lande. Men bag statistikkerne gemmer der sig stadig strukturer, som begrænser kvinders muligheder og sikkerhed. Feminisme er ikke længere kun et nicheemne – det handler om vold i hjemmet, adgang til barsel, løn, politisk repræsentation og retten til at leve et frit liv uden diskrimination. I denne guide får du et dybdegående overblik over, hvordan Folketingets partier i 2025 forholder sig til feministiske dagsordener: Hvem gør mest? Hvem taler? Hvem handler? Og hvem modarbejder?

Hvad er feministisk politik?

Feministisk politik handler ikke kun om kvinders rettigheder – det handler om ligestilling for alle køn. Det kan fx handle om:

Vold i nære relationer og partnerdrab
Samtykkebaseret seksualpolitik
Øremærket barsel og ret til familie- og arbejdsliv
Ligeløn og pension
Repræsentation i ledelse og bestyrelser
Seksuel og kønslig diversitet

Men hvad betyder det i praksis når man står i stemmeboksen?

Feministisk profil i Folketinget (2025)

Parti	Leder	Feministisk profil (1-5)	Italesættelse af kønsvold/ligestilling (1-5)
Enhedslisten	Mai Villadsen	5.0	5.0
SF	Pia Olsen Dyhr	4.8	4.8
Radikale Venstre	Martin Lidegaard	4.7	5.0
Alternativet	Franziska Rosenkilde	4.6	4.5
Socialdemokratiet	Mette Frederiksen	4.5	4.5
Moderaterne	Lars Løkke Rasmussen	3.8	3.5
Venstre	Troels Lund Poulsen	3.0	3.0
Konservative	Søren Pape Poulsen	2.0	2.0
Liberal Alliance	Alex Vanopslagh	1.5	1.5
Dansk Folkeparti	Morten Messerschmidt	1.2	1.2
Nye Borgerlige	Martin Henriksen	1.0	1.0

Ratingforklaring:

5 = konsekvent feministisk politik.
0 = ingen aktiv fremme af feministisk politik.

Antifeministisk linje i Folketinget

Parti	Antifeministiske udtalelser (1-5)	Antifeministiske initiativer (1-5)	Samlet antifeminisme (1-10)
Nye Borgerlige	5.0	5.0	10.0
Dansk Folkeparti	4.8	4.5	9.3
Liberal Alliance	4.5	4.0	8.5
Konservative	4.0	3.5	7.5
Venstre	3.0	2.5	5.5
Moderaterne	2.0	1.5	3.5
Socialdemokratiet	1.0	0.5	1.5
Radikale Venstre	1.0	0.0	1.0
SF	0.5	0.0	0.5
Enhedslisten	0.0	0.0	0.0
Alternativet	0.0	0.0	0.0

Ratingforklaring:

5 = konsekvent modstand mod feministisk politik og tydelig kritik af feminisme.
0 = ingen modstand af feministisk politik.

Hvordan genkender man antifeminisme?

Det er ikke altid, at antifeminisme præsenterer sig med store bogstaver. Ofte er den skjult bag “fornuftige argumenter” om frihed og ligebehandling. Her er nogle typiske eksempler:

Antifeministiske udtalelser kan lyde som:

“Kvinder og mænd har jo allerede lige rettigheder.”

Dette udsagn ignorerer de strukturelle forskelle og uligheder, som eksisterer trods juridisk lighed – f.eks. partnervold, løngab, og manglende repræsentation.

“Kvoter nedgør kvinder.”

Her forveksles strukturel kompensation med personlig uformåen. Kvoter adresserer systematisk skævhed, ikke individets evner.

“Barsel er en privatsag, staten skal blande sig udenom.”

Denne holdning modarbejder øremærket barsel, som har vist sig at være et af de mest effektive redskaber til at fremme ligestilling i arbejds- og familieliv.

“Der er også mange voldelige kvinder.”

Et klassisk whataboutism-argument, der skal aflede opmærksomhed fra det faktum, at størstedelen af partnervold og partnerdrab rammer kvinder.

“Feminisme er venstreorienteret identitetspolitik.”

Denne sætning bruges ofte til at delegitimere kampen for ligestilling ved at gøre den til en ideologisk konflikt frem for et spørgsmål om rettigheder og tryghed.

Antifeministiske initiativer omfatter:

Stemmer imod øremærket barsel til fædre: Argumenteret med “familier ved bedst”. I praksis fastholder det mødre som primære omsorgspersoner og begrænser fædres rettigheder.
Modstand mod samtykkelovgivning: Afvisning af at voldtægt skal defineres som sex uden samtykke, hvilket ignorerer offerets oplevelse og sikkerhed.
Angreb på kvinders ret til abort: Forsøg på at begrænse kvinders selvbestemmelse, fx ved at forkorte abortgrænsen eller stille krav om rådgivning og refleksionsperioder.
Afvisning af kvinders underrepræsentation som et problem: Argumentet om at “kvinder ikke vil magt” bruges til at ignorere strukturelle barrierer og bias.

Antifeminisme kommer ofte forklædt som neutralitet, men konsekvensen er status quo – og dermed videreførelse af ulighed.

Hvorfor det betyder noget

Statistikker viser:

12 kvinder dræbes årligt af en nuværende eller tidligere partner i Danmark
Over 100.000 kvinder udsættes årligt for fysisk og/eller psykisk partnervold
Danmark ligger i top 5 i EU for partnerdrab på kvinder
1 ud af 10 kvinder i Danmark har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg
Kun omkring 1 ud af 10 voldtægtssager fører til domfældelse
Kvinder med anden etnisk baggrund, lav indkomst eller handicap er særligt udsatte

Sammenligner man med lande som Spanien og England, ses tydelige forskelle i politisk vilje og struktur:

I Spanien blev vold mod kvinder erklæret en national prioritet i 2004. Siden har landet halveret antallet af partnerdrab gennem specialdomstole, national handlingsplan og massiv støtte til krisecentre og forebyggelse.
I England har man i 2021 erklæret vold mod kvinder og piger for en national sikkerhedskrise – på linje med terrorbekæmpelse – og arbejder systematisk med politiuddannelse, domstolsreformer og digital bevisføring.

Men feministisk politik handler også om sundhed, alder og hverdagsliv:

Hverdagssexisme påvirker kvinders mentale helbred – fra nedladende kommentarer og mikroaggressioner til diskrimination på arbejdspladsen og i sundhedsvæsenet.
Fattige ældre kvinder udgør en særlig udsat gruppe – mange har lave pensioner som følge af lavere livsløn, deltidsarbejde og omsorgsroller, som ikke belønnes økonomisk.
Ulighed i sundhed ses bl.a. i adgang til gynækologer, fertilitetsbehandling, overgangsalderbehandling og psykisk sundhed – hvor kvinder ofte bliver overmedicineret, mistolket eller negligeret.

Politik former virkeligheden:

Hvilke krisecentre får penge – og hvor hurtigt kan en kvinde få hjælp?
Får fædre barsel – og hvad betyder det for ligestilling på arbejdsmarkedet?
Hvordan defineres voldtægt – og får ofrene retfærdighed?
Hvem sidder i bestyrelser, råd og beslutningsorganer – og hvem bliver repræsenteret?
Har alle kvinder lige adgang til deres krop og helbred i sundhedssystemet?

Når feminisme nedtones eller modarbejdes, bliver virkeligheden for tusindvis af kvinder og børn mere usikker, og strukturel ulighed normaliseres.

Konklusion: Hvem står på kvindernes side?

Hvis man ser feministisk politik som en kombination af:

Aktiv bekæmpelse af vold og ulighed,
Progressiv barsels-, løn- og ledelsespolitik,
Anerkendelse af patriarkalske strukturer

… så står Enhedslisten, SF, Radikale Venstre, Alternativet og Socialdemokratiet som de mest feministisk orienterede partier i Danmark i dag.

Modsat har Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og i nogen grad Konservative aktivt modarbejdet feministiske forslag og anklaget feminismen for ideologisk overgreb.

Vælg med viden

Næste gang du skal stemme, eller møder en debat om ligestilling, så spørg: Hvem taler for kvinder? Hvem handler? Og hvem forstår, at feminisme handler om ret og respekt for alle mennesker?

Herunder finder du en oversigt over de politiske partier, som har udvist antifeministiske udtalelser og initiativer, efterfulgt af en kort beskrivelse og referencer til deres handlinger og retorik:

🟥 Nye Borgerlige

Antifeministiske udtalelser:
- Kalder feminisme for en “venstreorienteret ideologi” der søger at udviske kønsforskelle.
- Kritik af “statsfeminisme”, “krænkelseskultur” og “woke kønspolitik”.
- Modstand mod Pride-undervisning og juridisk kønsskifte for børn.
Antifeministiske initiativer:
- Stemte imod øremærket barsel.
- Forslag om at afskaffe Ligebehandlingsnævnet.
- Ønsker at afskaffe kvoter og stoppe EU’s ligestillingsinitiativer.
  Reference: Folketinget, L139 (2022), partiprogrammer, presseudtalelser (Martin Henriksen, Pernille Vermund).

🟥 Dansk Folkeparti

Antifeministiske udtalelser:
- Afviser idéen om strukturel uligestilling: “Kvinder er frie og selvbevidste i Danmark”.
- Køn er biologisk bestemt og naturligt forskelligt.
- Ligestillingsdebatten “bør handle om muslimske parallelsamfund, ikke danske mænd”.
Antifeministiske initiativer:
- Stemte imod øremærket barsel og kvoter.
- Foreslog kastration af voldtægtsmænd.
  Reference: DF’s ligestillingspolitik, citater fra Morten Messerschmidt og Bent Bøgsted, FT-debatter (B210, 2018).

🟥 Liberal Alliance

Antifeministiske udtalelser:
- Alex Vanopslagh: “Ligestillingsproblemet er overdrevet – kvinder vælger selv”.
- Henrik Dahl: Kritik af “identitetspolitik” og “radikal feminisme”.
Antifeministiske initiativer:
- Stemte imod samtykkelov, øremærket barsel og kønskvoter.
- Kritik af ligelønsforslag og offentlige diversitetskrav.
  Reference: LA debatindlæg, FT-afstemninger (L124, L139), “Man kan ikke tvinge mænd og kvinder til at ville det samme”, H. Dahl.

🟧 Konservative Folkeparti

Antifeministiske udtalelser:
- “Kvoter er diskrimination”.
- Søren Pape: “Vi kan ikke lovgive os til lighed i ambitioner”.
Antifeministiske initiativer:
- Stemte imod øremærket barsel og kvindekvoter i bestyrelser.
- Retspolitik uden fokus på kønsbaseret vold (mere kønsneutral tilgang).
  Reference: Debatter i Folketinget (2022), partiets udtalelser og valgprogram.

🟨 Venstre

Antifeministiske udtalelser:
- “Staten skal ikke diktere familieliv eller køn i ledelse”.
Antifeministiske initiativer:
- Tidligere modstand mod øremærket barsel (dog ændret i 2022).
- Har stemt imod kvoter i private virksomheder.
  Reference: Udtalelser fra Jan E. Jørgensen, Marie Bjerre, stemmeafgivning på L124 og tidligere partilinje.

🟨 Moderaterne

Antifeministiske udtalelser:
- Balanceret retorik – dog fokus på “drengenes ligestilling”.
Antifeministiske initiativer:
- Har ikke foreslået kvoter selv, men støtter EU-tiltag.
- Mere teknokratisk tilgang uden stærk feministisk retorik.
  Reference: Lars Løkke, udtalelser i ligestillingsudvalg, støtte til B66 (drengekommission).

🟩 Socialdemokratiet

Antifeministiske udtalelser:
- Har enkelte gange betonet “kulturforskelle” frem for patriarkat.
Antifeministiske initiativer:
- Har været langsomme til at støtte EU-kvotedirektiver (skiftede dog linje).
  Reference: Mette Frederiksen og Trine Bramsen, EU-forhandlinger om kvoter.

🟩 Radikale Venstre

Ingen væsentlige antifeministiske udtalelser eller initiativer.
Tværtimod: Har fremsat flere feministiske forslag.
Reference: Samira Nawa, Martin Lidegaard, forslag om partnerdrabsplan og barselsudvidelse.

🟩 SF / Enhedslisten / Alternativet

Ingen antifeministiske udtalelser.
Stærk feministisk retorik og mange progressive forslag.
Reference: Pia Olsen Dyhr, Mai Villadsen, Franziska Rosenkilde, beslutningsforslag, deltagelse i feministiske kampagner.